Foto: TV 2/Bornholm
Mange begivenheder er blevet fejret den 16. maj.
Blandt andet kan nævnes i 1929, da den første Oscar-prisuddeling blev afholdt. Eller tre år senere, da Dyrehavsbakken åbnede forlystelsen Rutschebanen - på daværende tidspunkt Europas største.
Men i 2025 er det altså også en helt særlig dag. For de bornholmske folkeskoler afholder i dag sidste skoledag for 9. og 10. klasserne, og det blev fejret i bibliotekshaven i Rønne i dag.
To af dagens fremmødte er Teodal Sode og Abraham Gire fra Paradisbakkeskolen.
- Vi har glædet os hele året til denne her dag, siger Abraham Gire.
- Nu er vi færdige med folkeskolen, og så skal vi bare feste, som venner, tilføjer Teodol Sode.
Du ve' det!
Musikken buldrer derudaf i baggrunden, hvor sangen, du måske har glemt eksisterer, "Gangnam Style" med PSY, fylder hele bibliotekshaven i Rønne.
For festen hang også i en løs tråd, da Bornholms Regionskommune meldte ud i januar måned, at kommunen ikke længere ønskede at finansiere festlighederne.
Men arrangørerne bag den lokale Golden Island Festival trådte til og sikrede, at der nok skulle være fest.
Men festen skal lige helt i gang, før de to gutter er helt kørende.
- Lige nu virker det lidt kedeligt, det må gerne gøre være sjovere, siger Abraham Gire.
Så må I selv gøre det sjovere.
- Præcis, svarer han.
Lav et floor måske.
- Du ved det!
Og så var der den video, som du kan se herunder.